Den 17. april 1975 var en markant dag i Cambodjas historie, da det var De Røde Khmerers magt overtagelse og barfodede march ind i hovedstaden Pnhom Penh.
Folket hyldede dem og håbede på en bedre fremtid efter at have gennemgået 5 års borgerkrig.
Desværre var det langt fra det der kom til at ske. De Røde Khmerers plan var at skabe et klasseløst kommunistisk samfund, altså at alle var lige. Det skulle ske ved at fjerne penge, gøre alle til bønder, religion blev forbudt og hospitaler og skoler blev nedlagt. Man troede at det ville medføre fremgang og bedre tider, men det man fik, var 3 år med terror hungersnød og et grusomt stort tab af befolkning.
Den Maoistisk inspirerede leder af De Røde Khmerer Pol Pot, ønskede en kommunistisk bondestat, men det var overhovedet ikke så fredeligt som lyder. Familier blev skilt ad og sendt i landbrugskollektiver hvor de levede under kummerlige forhold. Mange døde af overarbejde og sult i disse lejre. Eliten skulle udryddes så derfor blev alle gjort til bønder. Loyalitet var en dyd, det var det de unge blev hjernevasket til under Pol Pot´s styre. De unge mennesker i landet blev hjernevasket til at være spioner og bødler under de utroligt hårde styre. De henrettede de øverste lag af samfundet samt udspionerede dem, så de senere hen kunne blive henrettet. Til sidst blev alle ”uønskede” og alle ”fjender” udryddet. Altså alle der bl.a. var buddhister, muslimer, kristne, politiske modstandere, vietnamesere og vesterlændinge.
Rædselsregimet kunne tydeligvis ikke holde for evigt, men problemet var at det meste af verdenen, undtagen de involverede lande, ikke ville have noget med Cambodja at gøre, så det var først i 1979 at den vietnamesiske befolkning fik væltet det kommunistiske styre.
Folkedrabets aktører
De røde Khmerer:
Pol Pot som leder.
Det var en gruppe kommunistiske intellektuelle personer som dannede De røde Khmerer.
Ved brug af vold, tortur og henrettelser arbejdede de mod at gøre Cambodja til det perfekte kommunistiske landbrugssamfund under navnet Demokratiske Kampuchea.
De røde Khmerer bestod af mænd og kvinder fra den uuddannede del af Cambodjas samfund. Den nederste del af samfundet, mens ledelsen var en del af eliten.
De fjernede børn fra samfundet for at hjernevaske dem. Børnene blev senere brugt som soldater, spioner og bødler
Ofrene var ifølge regeringen kun samfundsfjender, men betegnelsen blev brugt så løst at personer med anden etnisk, religiøs og national baggrund eller bare utilfredse personer blev tilfangetaget, tortureret og dræbt.
Omverdenen reagerede ikke på de grusomheder, der foregik i landet før Vietnam valgte at invadere landet. Den officielle udgave er at de ikke vidste at grusomhederne fandt sted, men den sandsynlige grund er at omverden ikke havde en økonomisk interesse ved at agere.
Pol Pot var leder af den kommunistiske oprørsgruppe De røde Khmerer. Han blev inspireret af de franske kommunister, som var en del af en intellektuelle elite han begik sig i, mens han studerede i Paris. Pol Pot er døbt Saloth Sar og født i en fransk koloni i Cambodja. Der er kilder, som har identificeret ham som en skolelære i Cambodja, men ikke meget vides om ham uden for hans rolle som diktator.
Vietnam invaderede Demokratiske Kampuchea efter en række Vietnamesiske grænsebyer havde været under angreb. Efter ”befrielsen” i januar 1979 begyndte Vietnams tilstedeværelse mere at ligne en besættelse frem for en befrielse. De blev i landet i 10 år for at genopbygge landet, og sørgede for at De røde Khmerer ikke angreb den nye regering.
Det internationale samfund var ikke begejstret for Vietnams indtræden i Cambodja, da de mente at der fandtes en anden måde at skabe fred på. USA havde svært ved at vælge side. Enten skulle de vælge De røde Khmerer som stod bag 2 millioner drab på uskyldige cambodjanere, eller det kommunistiske vietnamesiske styre. USA og Kina, som dengang dannede fælles front mod sovjetunionen og kommunismen, følte sig truet ved Vietnams tilstedeværelse i Cambodja.
FN valgte at støtte De røde Khmerer, fordi store dele af vesten så skidt på Vietnams indtrængen i Cambodja, selvom De røde Khmerer havde udført folkedrab. FN og især USA støttede Vietnam pga. Den krig USA havde været i, i Vietnam.
Børnene blev anset som uspolerede, hvilket var den officielle grund til at De røde Khmerer værgede børn. Men de blev brugt da de var nemmere at opdrage og senere udføre de handlinger, som De Røde Khmerer er blevet kendt for. Mange af børnene havde mistet deres forældre og drømte om at få et familieliv og det lovede De Røde Khmerer dem. De blev sat i arbejdslejre hvor de blev bombarderet med propaganda og hjernevasket til at gøre hvad De Røde Khmerer ville havde dem til. De blev som sagt senere brugt som bødler, soldater og spioner.
Folkedrabets Forløb
Cambodja har gennemgået en hård samfundsmæssig omvæltning indenfor de mange sidste år. I 1863 blev Cambodja koloniseret af et frembrusende Frankrig. Det betød at Cambodianerne ikke længere levede under deres vilkår egne vilkår men blev undertrykt. I 1945 under anden verdenskrig led Cambodianerne endnu et nederlag, de blev besat af Japan. I 1950 skete der så det man anslår, var starten på revolutionen.
Cambodja var et meget klasseinddelt samfund. Det betød at overklassen havde penge til at tage til udlandet og studere. En dag i 1950erne blev en gruppe af cambodjanske universitets studerende, der studerede i Frankrig, inspireret af det kommunistiske studentermiljø der eksisterede i deres tid. De fik ideer til en radikal revolution og de blev senere baggrunden for folkedrabet. Vi kendetegner dem som den ”Røde Khmer top”. I 1953 opnår Cambodja uafhængighed fra Frankrig, som på dette tidspunkt har koloniseret Cambodja i næsten hundrede år. I 1968 får De Røde Khmerer skabt deres revolutionære hær, som bygger på kommunistiske ideologier der skaber et håb for arbejderklassen i et land hvor denne del af samfundet længe har tilsidesat pga. tidligere kolonisering.
I 1973 breder Vietnam-krigen sig til Cambodja og pga. amerikanernes bombninger som har det nuværende styres accept, har de røde khmerer nemt ved at skaffe borgernes opbakning og derefter startes deres kamp mod overmagten. I 1975 den 17. april lykkedes det de røde khmerer at tage magten, men det er en kort sejr for folket fordi de røde khmerer igangsætter deres nye revolution. Deres nye revolution er skyld i et treårigt langt terror, hungersnød og massehenrettelser der alt sammen kun gavner De Røde Khmerer selv og ikke befolkningen. Det er skyld i at omkring 1.7 millioner mennesker dør.
Den 25. december 1978 prøver vietnamesiske styrker at invadere Cambodja for at stoppe De Røde Khmerers hærgen. Det lykkedes i 1979 men den nye regeringen anderkendes ikke internationalt. Det nye styre laver en retssag der dømmer De Røde Khmerers leder til døden, men da de ikke har fanget ham er den af symbolsk betydning. De Røde Khmerer er fortsat dem der repræsenterer Cambodja i FN.
De Røde Khmerer prøver derefter fra 1979-80 at generobre magten, hvilket udvikler sig til en langvarig borgerkrig der først afsluttes rigtigt i 1999 hvor at De Røde Khmerer opløses helt. I 1989 trækker Vietnam sig helt ud af Cambodja og derefter fortsætter borgerkrigen mellem De Røde Khmerer og de borgere der ikke ønsker deres styre igen. I 1991 bliver der dannet en fredsaftale mellem borgerkrigens parter, men den passer ikke i realiteten da der stadig er mange kampe og FN indsætter derfor fredsstyrker. I 1997 indledes der forhandlinger mellem den siddende Cambodjanske regering og FN om at retsforfølge De Røde Khmerer. Deres leder Pol Pot bliver sat i husarrest og dør i 1998, hvorefter i 1999 at resten af De Røde Khmerer splittes.
I 2003 får FN sammen med Cambodjen oprettet et krigsforbrydertribunal hvor de i 2007 begynder at dømme de gamle krigsforbrydere for deres handlinger, sagerne bliver senere afsluttet i 2010.
På vej mod et folkedrab
De Røde Khmerer gik ind for værdier som lighed og hvor alle arbejdede for en fælles sag. Men trods disse værdier var samfundet også præget af sociale hierarkier. De sorterede i befolkningen, hvor de skelnede mellem dem, der havde boet på landet og dem som havde boet i byerne. Her blev de cambodjanere som boede i byerne, betragtede som de laveste i det nye samfunds hierarki.. Hermed har vi første stadie, klassificeringen.
De blev opdelt i grupper som ”de nye” og ”de gamle/basisfolk”, hvor der var en betydelig stor forskel på grupperne.
Personer blev stemplet som ”samfundsfjender” og på denne måde blev de umenneskeliggjort. Fangevogterne kunne stort set gøre hvad de ville med fangerne, da de ikke blev betragtet som mennesker mere.
Det er tydeligt at staten er aktør i folkedrabet i Cambodja. De Røde Khmerers startede et rædselsregime under ledelse af Pol Po, hvor op omkring 1,7 millioner mennesker mistede livet. Folkedrabets sjette stadie, omhandlede at fremskaffe tilståelser gennem tortur. De Røde Khmerers slog en fjerdel af sin egen befolkning ihjel. Det var et forsøg på skabe et ultra-kommunistisk idealsamfund, dette foregik gennem tvangsarbejde, sult, tortur og henrettelser. De gik primært ud efter ”samfundsfjender” med etnisk, national eller religiøs baggrund.
Til gik de og omverdenen gennem en 30-årig periode hvor de ansvarlige ikke blev straffet og selv nu, hvor retssagerne er i gang, er det kun et fåtal som bliver straffet. Det er kun de største og mest kendte ledere, som bliver straffet. Torturbødlerne, soldaterne og de mindre ledere slipper helt for straf
Følgerne af krigen
Officielt sluttede den cambodjanske guerillakrig i 98 da De røde khmerers leder Pol Pot døde, men efterspillet kørte lang tid efter. FN ville straffe krigsforbryderne, krigsforbrydere som havde haft straffefrihed i 30 år og efter lange diskussioner startede retssagerne i 2007. De krigsforbrydelser man ville straffe var dem der skete i perioden 1975-1979, altså efter at De Røde Khemerer havde taget magten og startet deres kommunistiske samfundseksperiment. Desuden udførte de utallige og meget alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, hvoraf tortur var hverdagen for mange unge.
Indtil videre er kun en enkelt blevet dømt af FN domstolen. Dette er lederen af torturfængslet Toul Sleng, den nu 69-årige Kaing Guek Eav, som fik en dom på 35 år. Toul Sleng fængslet var meget frygtet og berygtet, og det var med god grund. Man skønner at der har været indsat mellem 14.000 og 15.000 mennesker, men kun 7 overlevede. Det store problem med retssagerne var at FN og den cambodjanske regering ikke kunne blive enige om grundlaget og omfanget.
Regeringen i Cambodja ville ikke have for stor indblanding fra andre lande, da de var bange for at andre landes interesser i landet ville styre processen. På den anden side ville FN gerne have at retssagerne kørte ordentligt og efter internationale standarder. Det endte med at Den Cambodjanske Regeringen fik mest at sige og omfanget af retsforfølgelserne blev langt mindre end omverdenen kunne have ønsket.
Da Pol Pot døde efterlod han et land i ruiner. I dag er Cambodja kommet op og køre igen og det fungerer nogenlunde optimalt. De har frie valg, som ikke antages at være manipuleret, og de har opbygget en turistindustri med 2,1 million besøgende i 2009. Turistindustrien er den anden største i Cambodja, kun overgået af tekstilindustrien, som også dominerer i de fleste andre asiatiske lande. Dvs. at Cambodja har formået at komme med i produktions- og outsourcingbølgen.
Flertallet af cambodjanerne lever dog stadig i stor fattigdom. De har ikke råd til lægehjælp og mange steder er tilgængeligheden til rent vand begrænset. Derudover lider de den dag i dag stadig under de mange landminer der blev lagt ud i årene med krig. Cambodja er i dag det femte mest minerede land i verden ifølge Røde Kors.
Tidslinje
1863: Cambodja koloniseres af Frankrig.
1945: Cambodja besættes af Japan.
1950’erne: Universitetsstuderende får ideer til en revolution
1953: Cambodja opnår uafhængighed fra Frankrig.
1962: Vietnam-krigen begynder
1968: De Røde Khmerers revolutionære hær etableres.
1973: Vietnamkrigen breder sig til Cambodja
1975: De Røde Khmerer kommer til magten
1978: Vietnamesiske styrker angriber Cambodja
1979: Vietnam kommer til magten i Cambodja
1979: Symbolsk retssag mod Pol Pot (De Røde Khmerer)
1979/80-1999: Begyndelsen på borgerkrigen
1989: Vietnam trækker sig ud af Cambodja
1991: Fredsaftale mellem borgerkrigens parter.
1997: Forhandlinger mellem Cambodja og FN om retsforfølgelse
1998: De Røde Khmerers leder Pol Pot dør
1999: De Røde Khmerer splittes.
2003: Oprettelse af et krigsforbrydertribunal
2007: De første retssager begyndes
2010: Sagerne bliver afsluttet.
Cambodja
Cambodjas Folkedrab
Den 17. april 1975 var en markant dag i Cambodjas historie, da det var De Røde Khmerers magt overtagelse og barfodede march ind i hovedstaden Pnhom Penh.
Folket hyldede dem og håbede på en bedre fremtid efter at have gennemgået 5 års borgerkrig.
Desværre var det langt fra det der kom til at ske. De Røde Khmerers plan var at skabe et klasseløst kommunistisk samfund, altså at alle var lige. Det skulle ske ved at fjerne penge, gøre alle til bønder, religion blev forbudt og hospitaler og skoler blev nedlagt. Man troede at det ville medføre fremgang og bedre tider, men det man fik, var 3 år med terror hungersnød og et grusomt stort tab af befolkning.
Den Maoistisk inspirerede leder af De Røde Khmerer Pol Pot, ønskede en kommunistisk bondestat, men det var overhovedet ikke så fredeligt som lyder. Familier blev skilt ad og sendt i landbrugskollektiver hvor de levede under kummerlige forhold. Mange døde af overarbejde og sult i disse lejre. Eliten skulle udryddes så derfor blev alle gjort til bønder. Loyalitet var en dyd, det var det de unge blev hjernevasket til under Pol Pot´s styre. De unge mennesker i landet blev hjernevasket til at være spioner og bødler under de utroligt hårde styre. De henrettede de øverste lag af samfundet samt udspionerede dem, så de senere hen kunne blive henrettet. Til sidst blev alle ”uønskede” og alle ”fjender” udryddet. Altså alle der bl.a. var buddhister, muslimer, kristne, politiske modstandere, vietnamesere og vesterlændinge.
Rædselsregimet kunne tydeligvis ikke holde for evigt, men problemet var at det meste af verdenen, undtagen de involverede lande, ikke ville have noget med Cambodja at gøre, så det var først i 1979 at den vietnamesiske befolkning fik væltet det kommunistiske styre.
Folkedrabets aktører
De røde Khmerer:
Pol Pot var leder af den kommunistiske oprørsgruppe De røde Khmerer. Han blev inspireret af de franske kommunister, som var en del af en intellektuelle elite han begik sig i, mens han studerede i Paris. Pol Pot er døbt Saloth Sar og født i en fransk koloni i Cambodja. Der er kilder, som har identificeret ham som en skolelære i Cambodja, men ikke meget vides om ham uden for hans rolle som diktator.
Vietnam invaderede Demokratiske Kampuchea efter en række Vietnamesiske grænsebyer havde været under angreb. Efter ”befrielsen” i januar 1979 begyndte Vietnams tilstedeværelse mere at ligne en besættelse frem for en befrielse. De blev i landet i 10 år for at genopbygge landet, og sørgede for at De røde Khmerer ikke angreb den nye regering.
Det internationale samfund var ikke begejstret for Vietnams indtræden i Cambodja, da de mente at der fandtes en anden måde at skabe fred på. USA havde svært ved at vælge side. Enten skulle de vælge De røde Khmerer som stod bag 2 millioner drab på uskyldige cambodjanere, eller det kommunistiske vietnamesiske styre. USA og Kina, som dengang dannede fælles front mod sovjetunionen og kommunismen, følte sig truet ved Vietnams tilstedeværelse i Cambodja.
FN valgte at støtte De røde Khmerer, fordi store dele af vesten så skidt på Vietnams indtrængen i Cambodja, selvom De røde Khmerer havde udført folkedrab. FN og især USA støttede Vietnam pga. Den krig USA havde været i, i Vietnam.
Børnene blev anset som uspolerede, hvilket var den officielle grund til at De røde Khmerer værgede børn. Men de blev brugt da de var nemmere at opdrage og senere udføre de handlinger, som De Røde Khmerer er blevet kendt for. Mange af børnene havde mistet deres forældre og drømte om at få et familieliv og det lovede De Røde Khmerer dem. De blev sat i arbejdslejre hvor de blev bombarderet med propaganda og hjernevasket til at gøre hvad De Røde Khmerer ville havde dem til. De blev som sagt senere brugt som bødler, soldater og spioner.
Folkedrabets Forløb
Cambodja har gennemgået en hård samfundsmæssig omvæltning indenfor de mange sidste år. I 1863 blev Cambodja koloniseret af et frembrusende Frankrig. Det betød at Cambodianerne ikke længere levede under deres vilkår egne vilkår men blev undertrykt. I 1945 under anden verdenskrig led Cambodianerne endnu et nederlag, de blev besat af Japan. I 1950 skete der så det man anslår, var starten på revolutionen.
Cambodja var et meget klasseinddelt samfund. Det betød at overklassen havde penge til at tage til udlandet og studere. En dag i 1950erne blev en gruppe af cambodjanske universitets studerende, der studerede i Frankrig, inspireret af det kommunistiske studentermiljø der eksisterede i deres tid. De fik ideer til en radikal revolution og de blev senere baggrunden for folkedrabet. Vi kendetegner dem som den ”Røde Khmer top”. I 1953 opnår Cambodja uafhængighed fra Frankrig, som på dette tidspunkt har koloniseret Cambodja i næsten hundrede år. I 1968 får De Røde Khmerer skabt deres revolutionære hær, som bygger på kommunistiske ideologier der skaber et håb for arbejderklassen i et land hvor denne del af samfundet længe har tilsidesat pga. tidligere kolonisering.
I 1973 breder Vietnam-krigen sig til Cambodja og pga. amerikanernes bombninger som har det nuværende styres accept, har de røde khmerer nemt ved at skaffe borgernes opbakning og derefter startes deres kamp mod overmagten. I 1975 den 17. april lykkedes det de røde khmerer at tage magten, men det er en kort sejr for folket fordi de røde khmerer igangsætter deres nye revolution. Deres nye revolution er skyld i et treårigt langt terror, hungersnød og massehenrettelser der alt sammen kun gavner De Røde Khmerer selv og ikke befolkningen. Det er skyld i at omkring 1.7 millioner mennesker dør.
Den 25. december 1978 prøver vietnamesiske styrker at invadere Cambodja for at stoppe De Røde Khmerers hærgen. Det lykkedes i 1979 men den nye regeringen anderkendes ikke internationalt. Det nye styre laver en retssag der dømmer De Røde Khmerers leder til døden, men da de ikke har fanget ham er den af symbolsk betydning. De Røde Khmerer er fortsat dem der repræsenterer Cambodja i FN.
De Røde Khmerer prøver derefter fra 1979-80 at generobre magten, hvilket udvikler sig til en langvarig borgerkrig der først afsluttes rigtigt i 1999 hvor at De Røde Khmerer opløses helt. I 1989 trækker Vietnam sig helt ud af Cambodja og derefter fortsætter borgerkrigen mellem De Røde Khmerer og de borgere der ikke ønsker deres styre igen. I 1991 bliver der dannet en fredsaftale mellem borgerkrigens parter, men den passer ikke i realiteten da der stadig er mange kampe og FN indsætter derfor fredsstyrker. I 1997 indledes der forhandlinger mellem den siddende Cambodjanske regering og FN om at retsforfølge De Røde Khmerer. Deres leder Pol Pot bliver sat i husarrest og dør i 1998, hvorefter i 1999 at resten af De Røde Khmerer splittes.
I 2003 får FN sammen med Cambodjen oprettet et krigsforbrydertribunal hvor de i 2007 begynder at dømme de gamle krigsforbrydere for deres handlinger, sagerne bliver senere afsluttet i 2010.
På vej mod et folkedrab
De Røde Khmerer gik ind for værdier som lighed og hvor alle arbejdede for en fælles sag. Men trods disse værdier var samfundet også præget af sociale hierarkier. De sorterede i befolkningen, hvor de skelnede mellem dem, der havde boet på landet og dem som havde boet i byerne. Her blev de cambodjanere som boede i byerne, betragtede som de laveste i det nye samfunds hierarki.. Hermed har vi første stadie, klassificeringen.
De blev opdelt i grupper som ”de nye” og ”de gamle/basisfolk”, hvor der var en betydelig stor forskel på grupperne.
Personer blev stemplet som ”samfundsfjender” og på denne måde blev de umenneskeliggjort. Fangevogterne kunne stort set gøre hvad de ville med fangerne, da de ikke blev betragtet som mennesker mere.
Det er tydeligt at staten er aktør i folkedrabet i Cambodja. De Røde Khmerers startede et rædselsregime under ledelse af Pol Po, hvor op omkring 1,7 millioner mennesker mistede livet. Folkedrabets sjette stadie, omhandlede at fremskaffe tilståelser gennem tortur. De Røde Khmerers slog en fjerdel af sin egen befolkning ihjel. Det var et forsøg på skabe et ultra-kommunistisk idealsamfund, dette foregik gennem tvangsarbejde, sult, tortur og henrettelser. De gik primært ud efter ”samfundsfjender” med etnisk, national eller religiøs baggrund.
Til gik de og omverdenen gennem en 30-årig periode hvor de ansvarlige ikke blev straffet og selv nu, hvor retssagerne er i gang, er det kun et fåtal som bliver straffet. Det er kun de største og mest kendte ledere, som bliver straffet. Torturbødlerne, soldaterne og de mindre ledere slipper helt for straf
Følgerne af krigen
Officielt sluttede den cambodjanske guerillakrig i 98 da De røde khmerers leder Pol Pot døde, men efterspillet kørte lang tid efter. FN ville straffe krigsforbryderne, krigsforbrydere som havde haft straffefrihed i 30 år og efter lange diskussioner startede retssagerne i 2007. De krigsforbrydelser man ville straffe var dem der skete i perioden 1975-1979, altså efter at De Røde Khemerer havde taget magten og startet deres kommunistiske samfundseksperiment. Desuden udførte de utallige og meget alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, hvoraf tortur var hverdagen for mange unge.
Indtil videre er kun en enkelt blevet dømt af FN domstolen. Dette er lederen af torturfængslet Toul Sleng, den nu 69-årige Kaing Guek Eav, som fik en dom på 35 år. Toul Sleng fængslet var meget frygtet og berygtet, og det var med god grund. Man skønner at der har været indsat mellem 14.000 og 15.000 mennesker, men kun 7 overlevede.
Det store problem med retssagerne var at FN og den cambodjanske regering ikke kunne blive enige om grundlaget og omfanget.
Regeringen i Cambodja ville ikke have for stor indblanding fra andre lande, da de var bange for at andre landes interesser i landet ville styre processen. På den anden side ville FN gerne have at retssagerne kørte ordentligt og efter internationale standarder. Det endte med at Den Cambodjanske Regeringen fik mest at sige og omfanget af retsforfølgelserne blev langt mindre end omverdenen kunne have ønsket.
Da Pol Pot døde efterlod han et land i ruiner. I dag er Cambodja kommet op og køre igen og det fungerer nogenlunde optimalt. De har frie valg, som ikke antages at være manipuleret, og de har opbygget en turistindustri med 2,1 million besøgende i 2009. Turistindustrien er den anden største i Cambodja, kun overgået af tekstilindustrien, som også dominerer i de fleste andre asiatiske lande. Dvs. at Cambodja har formået at komme med i produktions- og outsourcingbølgen.
Flertallet af cambodjanerne lever dog stadig i stor fattigdom. De har ikke råd til lægehjælp og mange steder er tilgængeligheden til rent vand begrænset. Derudover lider de den dag i dag stadig under de mange landminer der blev lagt ud i årene med krig. Cambodja er i dag det femte mest minerede land i verden ifølge Røde Kors.
Tidslinje
1863: Cambodja koloniseres af Frankrig.
1945: Cambodja besættes af Japan.
1950’erne: Universitetsstuderende får ideer til en revolution
1953: Cambodja opnår uafhængighed fra Frankrig.
1962: Vietnam-krigen begynder
1968: De Røde Khmerers revolutionære hær etableres.
1973: Vietnamkrigen breder sig til Cambodja
1975: De Røde Khmerer kommer til magten
1978: Vietnamesiske styrker angriber Cambodja
1979: Vietnam kommer til magten i Cambodja
1979: Symbolsk retssag mod Pol Pot (De Røde Khmerer)
1979/80-1999: Begyndelsen på borgerkrigen
1989: Vietnam trækker sig ud af Cambodja
1991: Fredsaftale mellem borgerkrigens parter.
1997: Forhandlinger mellem Cambodja og FN om retsforfølgelse
1998: De Røde Khmerers leder Pol Pot dør
1999: De Røde Khmerer splittes.
2003: Oprettelse af et krigsforbrydertribunal
2007: De første retssager begyndes
2010: Sagerne bliver afsluttet.